En målløs aften i Nørreskoven giver et enkelt point med hjem. En kamp som bød på chancer i begge ender, hvor de største tilfaldt Fremad i første halvleg, mens Vejle fik mere styr på kampen i anden.
“Glæden over det ene point fylder” udtaler Mathias Damgaard til VB’s pressemand (vejle-boldklub.dk).
Cheftrænere fortæller om kampen: “Vi spiller en god kamp mod et enormt dygtigt Vejle-hold. Vi forsvarer os godt, når de trykker os ned, og vi skaber selv nogle muligheder, men det var så stolpe ud. Vores arbejdsindsats er stor, men jeg erkender, vi ikke er målfarlige nok. Vi har i transfervinduet ”mistet mange mål,” og det skal jo erstattes. Men vi laver de chancer, der skal til, og så handler det om at få dem prikket ind.”
Kampens største chancer tilfaldt Yusuf Abdullahi og Marcus Kirchheiner, begge umiddelbart inden pausefløjt. Viktor Højbjerg og defensiven med Alexander Ludwig i spidsen hiver endnu et rent bur mod ligaens ellers mest målfarlige trup.
Fotos af Keveren Guillou.






