gør en forskel for sportsglade mennesker med handicap.
FANT og Aarhus Fremad samler brugt sportsudstyr ind til medlemmerne af
netværket Disability Sport Network (DiSNet) i Sierra Leone.
FANT – For A New Tomorrow er en lille, dansk NGO, som arbejder for at sikre bedre
levevilkår og rettigheder for børn, unge og handicappede i udsatte områder. Vi bruger
sport og særligt fodbold som afsæt for alt, hvad vi gør!
DiSNet er et landsdækkende netværk for klubber af mennesker med handicap i Sierra
Leone. Klubberne omfatter unge kvinder og mænd med ben- og armamputationer,
synshandicap, albinisme, dværgvækst, hørenedsættelse og polio. Alle deler en kæmpe
passion for sport – og svære livsvilkår, som betyder at udstyr altid mangler. DiSNet
samler mere end 700 fodbold- og basketballspillere i 20 klubber fra fire regioner.
I år samler FANT desuden ind til, at DiSNet kan afholde deres årlige sportsturnering
Karma Cup, som samler 17 hold på tværs af medlemsklubber og discipliner. Karma Cup
spilles d. 3. december 2026 på Den Internationale Handicapdag.
Handicapsport er en fantastisk måde at bygge broer på, og Karma Cup er afgørende for
at nedbryde stereotyper, fordomme og barrierer for personer med handicap i Sierra
Leone. Sport viser færdigheder, vedholdenhed og menneskelighed hos mennesker
med handicap, som ofte står tilbage med færre rettigheder og muligheder i samfundet
og på arbejdsmarkedet.
Turneringen og den forberedende træning kræver udstyr. Derfor spørger vi jer, om I
vil være med til at støtte DiSNet og årets Karma Cup-deltagere med udstyr. Se nedenfor.
Læs mere her: Indsamling til DiSNet – skilt